Menu

Klubhus & Café 1939

Café 1939 har igen slået dørene op, med både velkendte og helt nye
forpagtere.

Den 1. Februar 2024 startede caféen på Rolighedsvej op igen, med et
firkløver som nye forpagtere. Team’et består af Morten og Charlotte
Rasmussen, der tidligere har haft forpagtningen af caféen, og sammen med
dem Malene og Jens Pedersen, der kender stedet, da de tidligere har
hjulpet til ved St. Bededag stævnet og andre lejligheder.
Vi deler opgaver ligeligt, så har i spørgsmål og/eller kommentarer, er i
meget velkomne til at gribe fat i den af os, der lige er der. Måske kan
vi ikke svare med det samme, men vi lover at komme tilbage med svar på
din henvendelse.
Visionen er igen at skabe et samlingssted for spillere, forældre og
andre, hvor de kan slappe af, hygge sig og nyde kolde og varme drikke,
samt noget godt café mad.
I den første periode, har arbejdet primært bestået af at gøre det
attraktiv for brugere af klubhuset, samt gæster igen at bruge caféen. De
skal igen vænnes til at der er åbent hverdage, og når der er
kampe/aktiviteter i weekenderne.
På sigt er ønsket at udvide, og tilbyde brugerne andre spændende ting,
og vi tager gerne mod gode ideer.

Vi har alle 4 fuldtidsjob, så caféen drives som en hobby for os. Det
betyder at vi desværre nok ikke vil have mulighed for at imødekomme alle
de gode ideer, vi måtte modtage, men vi brænder for at skabe gode
oplevelser for jer brugere.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen, og håber at i vil støtte op
om igen, at skabe noget klubliv i caféen.

Malene, Charlotte, Morten og Jens


https://www.findsmiley.dk/1450978

Luk